![]() | |||
![]() |
Stjernearkitekters guldhus i Nordvest er forrygendeAf: Karsten R. S. Ifversen Det nye bibliotek og kulturhus i Nordvest ser lidt vildt ud.
![]() Stemningsfuldt. I børnebiblioteket klatrer man på boghylderne. Husets gyldne æsker indeholder hver sit tegnede interiør. Med sine store gyldne æsker stablet i en imponerende balanceakt troner det højt over Tomgårdsvejs drønende trafik.
Ja, det vil sige endnu putter huset sig lidt bag en Shell-station, men kommunen har sikret sig retten til dens grund, som om nogle år vil danne forplads til huset, der så for alvor vil træde ferm som kvarterets konge.
Ingen standardløsninger
Hvis de unge har noget at frygte fra Guldhuset, er det venligheden. Huset rammer bredt i sin appel - ud fra de brugere, jeg så forleden, at dømme, anvendes det af hele kvarterets demografisk brede palet.
Noget af det første, man møder, er en skranke, hvis front er brudt ned i små kuber for at virke venlig og give børn mulighed for at kravle op. Her er foruden information om huets faciliteter bibliotekarer og en borgerservice light, hvor man blandt andet kan få udstedt pas.
![]()
Møblerne fra en cafe med solide egetræsborde og -bænke breder sig ud i atriet, hvor der i stuen bag en stor skydedør ind til den nederste guldæske gemmer sig den første overraskelse.
Ideen, som Cobe og Transform vandt konkurrencen med, var, at hver af de fire æsker skulle være som en bog med sit helt eget univers. Den lidt anstregende ide er lykkedes langt over min forventning, fordi arkitekterne i samarbejde med brugerne har fået lov at designe alt interiøret.
Her er ingen standardløsninger, og hvornår har man sidst set det i et offfentligt byggeri?
Kropsligt udfordrende Nederste "guldbog" rummer et helt klatrelandskab af grønne og hvide kuber, som er arkitekternes herligt kropsligt udfordrende udgave af et børnebibkliotek.
Tager man trappen et etage op, kommer man ind i et sølvfarvet ungdomsbibliotek, med et stort bord i midten omkranset af bogreoler fra gulv til loft.
Yderst i rummet med udsigt til gaden kan man sætte sig med en bærbær og lave lektier, og her - som allae andre steder - så nart huset skal komme i kontakt med kroppen, skifter dets rå materialer til behageligt træ.
På den anden sal finder man voksenbiblioteket indrettet som en rigtig cigarkasse opbygget af reoler i lyst træ og mørke læderlænestole. Her er tæt og lavloftet, en rigtig labyrintisk boghule, der indbyder til, at man bare lader sig forsvinde fra verden i lystlæstning.
Et herligt hus Men øverst oppe ligger som kronen på værket en dobbelthøj mørk koncertsal, med et sortbejdset trægulv. Vinduer er boblende fordelt i forskellige størrelser i hjørnet mod sydøst med en fantastisk udsigt over byen, der skyldes, at gurnden ligger højt.
De kan mørklægges efter behov, men giver mulighed for, at op til 300 mennesker kan være til koncert og samtidig virkelig føle sig "i byen". Det er en særdeles veldimensioneret, æstetisk velfungerende koncertsal, som må blive eftertragtet, hvis akustikken også er i top.
Det er utroligt hvad Cobe og Transform her har fået ud af deres enkle ide med at stable fire "bøger".
Nordvest har vundet guld.
Kilde: Politiken.dk Læs hele artiklen - klik her
Ring på telefon 77887788 og få mere atvide om Kulturhus i Bispebjerg, som Hass/Berg har været med til at møblere med de mange specielle løsninger. | ||
Hass/Berg A/S - Gl. Køge Landevej 57 - DK-2500 Valby - Telefon 7788 7788 - Telefax 7788 7777 - Email info@hassberg.dk